Sjette Afdeling.
154. Hvo tilegner os den Frelse, som Christus har forhvervet os?
Den Hellig=Aand.
155. Hvo sender den Hellig Aand?
Den HErre JEsus har efter sin Ophøielse sendt ham fra Faderen. Dersom jeg
gaaer bort, siger han selv, vil jeg sende ham til eder, Joh. 16, 7.
156. Over hvem har den Herre JEsus først udøst den Hellig=Aand?
Over sine Disciple og Apostler, som paa første Pintse=Dag bleve udrustede med
Kraft af det Høie, Luc. 24, 49. Apost. G. 2, 4.
157. Hvad gjorde den Hellig=Aand formedelst Apostlerne?
Han straffede Verden for Vandtro, Joh. 16, 8, 9.
158. Hvad gjorde han mere?
Han forklarede og helliggjorde den HErre JEsum formedelst Apostlernes Lærdom
og Mirakler, Joh. 16, 14. Apost. G. 4, 10.
159. Gjør han endnu det samme med alle tro Lærere?
Ja; thi det er ikke dem som tale, men Faderens Aand, som taler ved dem,
Matth. 10, 20. 1 Thess. 4, 8.
160. Hvad prædikede Apostlerne?
De prædikede efter Christi Befaling, Evangelium for alle Kreature, Marc.
16, 15.
161. Prædike endnu alle troe Lærere det samme?
Ja; de prædike endnu stedse Loven og Evangelium.
162. Hvad er Evangelium?
Det trøstelige Budskab, at Gud formedelst Christum er forligt med Verden, og
at han vil gjøre alle dem salige, som troe paa Christum.
163. Strækker dette Evangelium sig til alle Mennesker?
Ja; thi Gud vil, at alle skal komme til Sandheds Kundskab, Col. 1, 23.
1 Tim. 2, 4.
164. Har Gud givet sin Søn hen i Døden for den ganske Verden?
Ja; han elskede saa Verden, at han gav sin eenbaarne Søn. Og Sønnen har
givet sig til en Igjenløsnings Betaling for alle, Joh. 3, 16. 1 Tim. 2, 6.
165. Vil han og give alle sin Hellig=Aand?
Ja; den himmelske Fader vil give alle den Hellig=Aand, som ham bede, Luc.
11, 13.
166. Faaer da nu alle den Salighed Christum har forhvervet?
Nei; den Vei er trang, som fører til Livet, og de ere faa, som den finde,
Mth. 7, 14.
167. Hvorfor bliver ikke alle salige, siden Gud vil, at alle skal blive
salige?
Fordi ikke alle begive sig i den Orden, som Gud har foreskrevet dem, der vil
blive salige, Ap. G. 13, 48.
168. Hvad er det for en Orden?
Omvendelsen til Gud, og Troen til JEsum Christum, Ap. G. 20, 21. Marc. 1,
15.
169. Meddeles der os ikke i Daaben en Rettighed til Saligheden?
Jo; Gud gjør os salige formedelst Igjenfødelsens Bad, Tit. 3, 5.
170. Hvad skeer mere i den hellige Daab?
Der bliver oprettet en Pagt imellem Gud og os, 1 Pet. 3, 21.
171. Hvor har du da nu i egen Person at gjøre Rede for denne din Daabs Pagt?
I de Unges Confirmation.
172. Hvad er de Unges Confirmation?
Den er vor christelige Troes offentlige Bekjendelse, og vor Daabs Pagts
høitidelige Igjentagelse for Menigheden.
173. Er den ikke et Sacramente ligegyldig med Daaben, etc.?
Nei; thi vi have ikkun tvende af Gud indstiftede Sacramenter, saavel i det
ny, som i det gamle Testamente.
174. Hvad holder du da de Unges Confirmation for at være?
Ikkun for en uskyldig og nyttig Kirke=Skik.
175. Hvad er nu vel dens Nytte?
1. At de Unge selv kan i de skjønnende Aar gjøre Regnskab for deres Daab, og
den samme Troes Bekjendelse, som deres Faddere aflagde for dem i deres spæde
Barndom. 2. At de Gamle med de Unge kan oftere derved gives en gudelig
Opmuntring, til destrøsteligere at erindre sig deres Daabs=Pagt, desnøiere
at eftertænke, hvorvidt de har holdt den, og desforsigtigere for Eftertiden
at tage den i Agt.
176. Hvad er da vel en Pagt?
Den er et Forbund eller en Aftale imellem Tvende, hvor den ene lover den
anden noget at holde urokkeligen.
177. Hvad har nu Gud lovet os i Daabens Pagt?
Syndernes Forladelse, Frelse fra Døden og Djævelen, det evige Liv og
Salighed.
178. Hvad have vi derimod lovet Gud?
At forsage Djævelen, alle hans Gjerninger, og alt hans Væsen *) og troe paa
Gud Fader, Søn og Hellig=Aand, Tit. 2, 12. Marc. 16, 6.
- *)
- Herved forstøde særdeles de første Christne, at have Afskye for
Djævelens Tilbedelse, hedenske Troe, og medfølgende Afguderi, Troldom og
hedenske Spil og Lege. Hvilket alt enhver maatte fornægte og forlade, førend
han blev antagen til den Christne Troe.
179. Hvilket er nu det første Løfte, som du gjorde Gud i Daaben?
At jeg vilde forsage Djævelen.
180. Hvad lover du Gud hermed?
Jeg opsiger hermed den Ondskabs Aand, Guds og min Sjæls erklærede Fjende al
sin Tjeneste og forpligter mig til, Livet igjennem at stride imod ham, og
forstyrre hans Rige, Eph. 6, 10.
181. Hvordan kan det bedst skee?
Naar jeg ikke giver hans Indflydelse Rum og Plads hos mig, tillukke mit
Hjerte for ham, søger hverken Raad eller Hjælp hos ham, advarer enhver for
ham, gjør ham intet til Behag, og bliver stedse hans Fjende, 1 Pet. 5, 8.
182. Hvilket er det andet Løfte?
At jeg vilde forsage Djævelens Gjerninger.
183. Hvad forstaaer du ved hans Gjerninger?
Verden er Djævelens Værksted, og alle Ondskaber, kjødelige Fornøielser,
syndige Skikke og Sædvaner, Paafund og Rænker, Verdens Børns Afskyeligheder
og Forargelser ere hans Gjerninger, Eph. 2, 2. 1 Joh. 2, 16 og 5, 19.
184. Hvad lover da Gud hermed?
Jeg siger mig hermed ganske af med alle de syndige Gjerninger, og lover
hverken at raade eller hjælpe dertil, ikke heller tage nogen Behag, eller
mindste Deel deri; men fly og fly Verdens Venskab, Ondskab, Ureenlighed,
List og Lyst, og hvor jeg kan gjøre Afbræk og Indpas deri, 1 Joh. 1, 6.
Jak. 4, 4. Tit. 2, 11, 12.
185. Hvilket er det tredie Løfte, du gjorde Gud i Daaben?
At jeg vilde forsage Djævelens Væsen.
186. Hvad forstaaer du ved hans Væsen?
Synden, som boer i mig, der ikke er af Gud, men af Djævelen, mit eget Sind,
Vrede, Hovmod, Verdens Aand, og hvad anden Udkrudt, Satan ellers kan have
udsaaet hos mig.
187. Hvad lover du Gud hermed?
At jeg ikke vil lade Synden regjere i mig, men daglig korsfæste og døde
Kjødet med sine Lyster, dæmpe og udrydde mit eget Sind, Vrede, Hovmod,
Verdens Aand, og al anden Satans Ukrudt, og alvorligen oprette og bevare i
min Sjæl det retskafne Væsen, som er i Christo JEsu, Rom. 6, 3-14. Gal. 5,
24. 1 Joh. 3, 8. Eph. 4, 21-24.
188. Hvilket er det fjerde Løfte?
At jeg vil troe paa Gud Fader.
189. Hvad lover du Gud Fader hermed?
At jeg alene vil kjende ham for min Fader, Skaber og Opholder, være hans med
Legeme og Sjæl, tjene ham, som et lydigt Barn, betroe mig til hans
Kjærlighed og Forsorg og overgive mig ganske til hans vise Regjering i
Medgang og Modgang, i Liv og i Død, Es. 63, 16. Luc. 12, 30. Ap. G. 7, 59,
60.
190. Hvilket er det femte Løfte?
At jeg vil troe paa JEsum Christum, Guds Mariæ Søn.
191. Hvad lover du nu Guds Søn hermed?
At jeg vil antage ham, sand Gud og sand Menneske, for min eneste Saliggjører
og bekjende mig for hans dyrekjøbte Eiendom; hans Død skal være mit Liv,
hans Lidelse og Spot min Ære, hans Ophøielse min Helliggjørelse, hans
Tjeneste min Frihed, hans Forbøn min eneste Tilflugt, og hans Exempel min
Regel og Rette=Snoer, Ap. G. 4, 12. 1 Pet. 1, 18, 19. Joh. 10, 28 og 14, 6.
Rom. 14, 7, 8.
192. Lover du ham endnu intet mere?
Jo; At jeg vil intet vide af anden Konge, Prophet og Ypperste=Præst, end ham
alene, efterfølge ham, stride troeligen under hans Blod=Fane, og vente paa
hans Aabenbarelse til Dommen, som paa min evige Forløsning, Col. 12, 14.
2 Tim. 4, 7, 18. Ebr. 9, 27, 28.
193. Hvilket er nu det sjette og sidste Løfte, du gjorde Gud i Daaben?
At jeg vil troe paa den Hellig=Aand.
194. Hvad lover du Gud den Hellig=Aand hermed?
Jeg bekjender ham hermed for min rette Lærer, Leder og Trøster; jeg vil være
hans Værksted og Tempel, følge hans Raad og Indgivelser, og lade mig føre af
ham til de Helliges Samfund, Joh. 14, 26. 1 Cor. 3, 16. Rom. 8, 8, 9, 10.
Gal. 5, 22.
195. Lover du den Hellig=Aand intet mere?
Jo; jeg vil begjære og annamme efter hans Forskrift og Forsikkring mine
Synders Forladelse, haabe af hans Iboelse i mig Legemets Opstandelse, og
endelig ved ham omfavne og beholde det evige Liv, Rom. 8, 11-17.
196. Men kan nu en Christen ikke bryde Daabens Pagt, og saa miste al den
Salighed?
Jo.
197. Hvorved kan han bryde den?
Ved vitterlige og forsætlige Synder; thi de gjøre Skilsmisse imellem Gud og
os, Es. 59, 2.
198. Men hvad Raad er der da, naar Daabens Pagt saaledes er brudt?
De maa ved Omvendelse og Troe igjen fornyes.
199. Hvad er Omvendelse?
Den er en indvortes Forandring i Sindet og Villien.
200. Hvo kan omvende en Sjæl?
Ingen uden Gud alene: Omvend du mig, HErre, saa bliver jeg omvendt, Jer. 31,
18.
201. Hvorledes er vel Mennesket for sin Omvendelse sindet imod Gud?
Dets kjødelige Sands er Fjendskab imod Gud, Rom. 8, 7.
202. Bliver det og efter sin Omvendelse Guds Fjende?
Nei; da bliver det Guds Ven og hans Elskelige.
203. Hvorledes var Mennesket sindet imod Synden?
Det elskte Synden, og saae sig stedse om Leilighed til at synde
204. Men er det efter sin Omvendelse ligesaadan sindet?
Nei, da hader det Synden, og skyer al Leilighed til at synde, Ps. 97, 10.
205. Hvad drager den indvortes Sinds=Forandring efter sig?
En udvortes Forandring i et Menneskes ganske Vandel, i Gebærder, Ord og
Gjerninger, Rom. 12, 2. Eph. 4, 17, 25.
206. Hvad er det, som man i en sand Omvendelse omvender sig fra?
Fra Synden og Satans Magt, Ap. G. 26, 18.
207. Til hvem omvender man sig?
Til Gud og hans Samfund.
208. Naar man vil omvende sig fra Synden, hvad udkræves da dertil?
Man maa af Loven med Veemodighed og Blusel lære at kjende saavel sin
oprindelige, som gjørlige Synd, Rom. 3, 20.
209. Er det nok, at man saaledes lærer at kjende sin Synd?
Nei; man maa og inderlig angre, hade og væmmes ved den.
210. Hvad er det som skal virke Had til Synden?
At Mennesket føler Guds Vrede over Synden, og eftertænker, hvad Christus dog
har maattet lide og udstaae for Syndens Skyld, Ps. 38, 2, 3.
211. Hvad følger paa saadant Had til Synden?
Et oprigtigt Forsæt at aflægge al Synd, og for Fremtiden at vogte sig for
den.
212. Men hvorved omvender man sig til Gud?
Ved Troen til JEsum Christum; thi ingen kommer til Faderen, uden ved ham,
Joh. 14, 6.
213. Hvad er den sande Troe?
Den er et guddommeligt Lys, ved hvilket en bodfærdig Sjæl med Samtykke
erkjender JEsum Christum for sin Frelser, og en guddommelig Kraft, ved
hvilken den med hjertelig Tillid griber fat paa Christi Fortjeneste, og
tilegner sig den.
214. Hvormange Stykker hører der til en sand Troe?
Tre Stykker, Kundskab, Samtykke og Tillid.
215. Hvorpaa kjendes den sande Troe?
Paa dens Kraft og dens Frugter.
216. Hvad har da Troen for en Kraft?
Den har en retfærdiggjørende Kraft, hvorved vi bekomme Syndernes Forladelse
for Christi Skyld, og en helliggjørende Kraft, hvorved vi befries fra
Syndens Herredømme, og vinde Seier, Rom. 4, 5. Ap. G. 15, 9. 1 Joh. 4, 5.
217. Hvilke er den sande Troes Frugter?
De ere Aandens Frugter, eller gode Gjerninger, saasom Kjærlighed, Lydighed,
Tillid til Gud, Taalmodighed og deslige, 1 Petr. 5, 8. Gal. 5, 22.
218. Saa virker da Troen formedelst Kjærlighed?
Ja; I Christo JEsu formaaer intet uden Troen, som virker krafteligen
formedelst Kjerlighed til Gud og Næsten. Gal. 5, 6.
|
|