Tjenestekarl Peder Frandsen var født 30. november 1737 i Tyrsting sogn
som søn af Anne Sørensdatter og Frantz Sørensen.
Frantz Sørensen var hovbonde under herregården Mattrup ved Klovborg.
Under en ildebrand i 1763 smed Peder Frandsen en spand vand i hovedet
på herremanden Emanuel Thygesen til Mattrup da han kommanderede
og skyndte på kæden af håndlangere som skulle slukke branden i en kornlade.
Herremanden straffede Peder Frandsen med at sende ham ind som soldat.
Han blev dragon i Randers.
I slutningen af sin dragontid blev Peder Frandsen med sit kompagni
kommanderet til julegudstjeneste i Værum kirke hos pietisten, provst
Niels Sørensen Wedel (3).
Under et politiforhør i Vejle i 1798 fortæller han:
"Jeg vaagnede som i Helvedes Ild med megen Vaande og Ængstelse,
men derefter voxede Gienfødelsen daglig i mig under Graad og modige
Taarer" (4).
Efter hjemkomsten 1776 var forældrene døde, og fæstegården var
overdraget til en anden. Da han melder sin hjemkomst til den nye
herremand tilbød han ham at han kunne vente på en ledig fæstegård,
eller få et fripas som ophæver hans stavnsbundethed.
Peder Frandsen valgte fripasset og tog derefter plads som tjenestekarl
på forskellige gårde på egnen.
Han vidnede overalt, f.eks. ved sygebesøg, hvor han læste så højt at det
kunne høres helt ud på vejen.
