De stærke Jyder stammer fra vækkelsernes tid sidst i det 18. århundrede.
Bevægelsen er den ældste folkelige vækkelsesbevægelse i Danmark. Den har sin
oprindelse i Uldum-Langskov sogne og Øster Snede sogn i Nørvang-Tørrild
herreder samt Korning sogn og Rårup sogn i Bjerge-Hatting herreder. Blandt
De stærke Jyder var både gårdejere, husmænd, daglejere og tjenestefolk.
Navnet De stærke Jyder fik de dog først senere. De blev kaldt de
opvakte, og det kaldte de også sig selv.
De opvakte kritiserede præsterne fordi præsterne sammenlignede den
rationalistiske forkyndelse med den sande kristendom. Den sande kristendom
kendte de opvakte fra andagtsbøgerne, og det blev mere og mere klart for dem
at præsternes forkyndelse ikke gav garanti for at det var sand kristendom de
mødte i kirken.
Dette førte til at de opvakte tog afstand fra alt nyt og kun ville læse i
de gamle bøger. I hjemmet læste de fortsat deres andagtsbøger og sang efter
Brorsons salmebog "Troens rare Klenodie". De ønskede at beholde Kingos
salmebog i kirken og Pontoppidans forklaring i skolen. Endvidere har de læst
i Dr. Joh. Jac. Rambachs "Saliggjørelsens Orden", sidst genoptrykt i
1863.
De opvaktes stædighed førte til at de måtte gennem en hård kamp med de
offentlige og kirkelige myndighederne som ikke forstod at tale til de jævne
mennesker på landet i deres eget sprog. Desuden var man fra statskirkens
side bange for at lægfolket skulle få for stor indflydelse
(2).
De opvakte reagerede kraftigt da Balles lærebog fra 1791 skulle indføres
i skolen og til konfirmationsforberedelsen. Ligeledes reagerede de også
kraftigt imod Evangelisk-kristelig salmebog som de ikke mente var hverken
evangelisk eller kristelig.